Moms på hvidpladebiler
Der er som udgangspunkt ikke adgang til momsfradragsret for anskaffelse og drift af personbiler (biler på hvide plader). Det gælder også, selv om bilen udelukkende anvendes til momspligtige aktiviteter.
Momsregistrerede virksomheder kan dog opnå delvis momsfradragsret ved leasing af personbiler i Danmark.
Betingelserne herfor er, at bilen leases over en sammenhængende periode på mindst seks måneder, og at firmakørsel udgør mindst 10%.
Den delvise momsfradragsret er baseret på et "teknisk" beregningsgrundlag for momsfradraget, der udelukkende er knyttet til den registreringsafgift, der påhviler bilen. Dette gør at der ikke kan opnås momsfradrag for driftsomkostninger, f.eks. brændstof og service.
easyfleet oplyser det aktuelle momsfradrag på den enkelte leasingaftales faktura.
Moms på gulpladebiler
Kører du i en gulpladebil skal du være meget opmærksom på reglerne omkring moms, da SKAT i 2007 indledte en kampagne, med henblik på at få alle til at overholde reglerne.
Varebiler med tilladt totalvægt på maksimalt tre ton
Momsregistrerede virksomheder har mulighed for at fradrage moms af anskaffelse og drift, herunder leasing af varebiler (biler på gule plader) med en totalvægt på maksimalt tre ton, hvis bilen udelukkende anvendes til momspligtige aktiviteter.
Kørsel mellem hjem og arbejdsplads anses for en privat aktivitet.
Hvis bilen ikke fuldt anvendes til momspligtige aktiviteter, f.eks. hvis bilen også anvendes til privat kørsel, kan der ikke opnås momsfradragsret for anskaffelse af bilen. Til gengæld kan der, uanset privat anvendelse m.v., opnås fuld momsfradrag for driften af bilen, når bilen også anvendes i virksomheden. Moms af leasing-omkostninger kan tillige fradrages med 1/3 ved samtidig privat anvendelse.
Privat anvendelse af varebiler på gule plader, er belagt med en tillægsafgift. Hvis bilen benyttes både erhvervsmæssigt og privat betales 50% af tillægsafgiften.
Ændring af praksis for kørsel i vare- og lastmotorkøretøjer med tilladt totalvægt på ikke over 3 ton, hvor der er fratrukket moms ved anskaffelsen
Skat ændrer praksis. Se ændringerne her SKM.2008.354
Revisors definition af en specialindrettet bil
Beierholm |